top of page

Her er et overblik over de produkter, som Co & Cornelius formidler.

Nybro Æblemost

I september 2006 startede Nybro eget mini-mosteri. Et lille produktionsanlæg, til deres eget koldpresset most, blev etableret.

Meget er dog siden blevet ændret , da efterspørgslen blev større og større. Større produktionsapparat og ændrede arbejdsgange, samt mindre omstruktureringer blev senere hen en positiv nødvendighed.

Alle æbler der bruges til deres most, dyrkes og håndplukkes i egen plantage. Der anvendes udelukkende 1. sorterings æbler til alt deres most. 

Æblemosten koldpresses på gammel- dags manér - uden nogen form for tilsætning. Mosten pasteuriseres (opvarmes til 80 grader) for at opnå længere holdbarhed. Holdbarheden er fra produktionsdagen 18 måneder og efter åbning 3-4 dage på køl for flaskerne og 5 uger på køl for Bag in box.

Det er langt fra alle slags æbler Nybro bruger til mosten, da de har vurderet, at en del æble-sorter gør mosten for sød og det ønsker de absolut ikke. Most´en er frisk og kraftig i smagen, med en anelse ”bid” i – som spiste man et æble direkte fra træet!

Carstensen Tehandel1.jpg

Carstensens Tehandel

Historien starter i 1988 hvor Peter og Lena Carstensen åbner Carstensens Tehandel i Aabenraa, efter i flere år at have drevet Peters forældre og bedsteforældres købmandsgård.

De ønsker at  importere te af bedste kvalitet fra asien samtidig med, at de sammensætter de første blandinger, som fortsat er i sortimentet.

Langsomt men sikkert spredes det gode budskab om den lille hyggelige te "producent" i Aabenraa med de mange forskellige varianter, og de første forhandlere og restauranter begynder at føre te fra Carstensens Tehandel.

I dag drives Carstensens Tehandel af Peters nevø Jacob, der fortsætter firmaets traditioner med kvalitets varianter.

Carstensens Tehandel tilbyder 370 varianter og er leverandør til adskillige forhandlere og restaurationer i hele Danmark.

Karamelleriet

I 2006 åbnede de deres første håndlavede karamelproduktion.

De fulgte en fælles drøm og åbnede Karamelleriet i en tidligere cykelkælder i hjertet af Nørrebro.
I 2008 fulgte endnu et karamelværksted i deres fødeby Svaneke på Bornholm, som ligger smukt placeret på havnen.

Karamelleriet er et produkt af 2 ildsjæle fra Bornholm, en fælles drøm og respekt for et gammelt håndværk.

Kig ind i de stemningsfyldte karamelkogerier, bliv forført af duften og følg produktionen på tætteste hold.
I Karamelleriet finder du udelukkende håndlavede kompromisløse produkter fra egen produktion.

Almaregårdens Lakrits

Om Almaregårdens Lakrits er lakrids for lakridselskere! Lakridsen er naturlig uden E-numre, vegetabilsk og dermed helt fri for gelantine - og så er den dejligt krydret med den fineste lakridsrod fra Iran, der betragtes som den bedste i verden. Almaregårdens Lakrits er fremstillet eftger gamle opskrifter og produceret i Söderslätt, Skåne. Almaregården Lakridspenge og Gammeldags violblomster er desuden glutenfri.

bottom of page